En smertelig længsel

Når vi som mennesker fordømmer andre. Så fordømmer vi egentlig os selv.

Vi ved det bare ikke.

Når vi fordømmer andre, får vi luft for det som gør ondt inde i os selv. Det vi ikke selv tør at se på, hos os selv eller som vi selv frygter.

Det handler ofte om at vi ikke har fået sagt fra eller til, for det vi egentlig ønskede os. At vi som individ ikke har fået lov til at være den vi oprindelige er.

Når længslerne bliver til en indre smerte, projekterer vi dem ud i verden – og sparker dermed følelserne til hjørne. I håb om at vi kan ”standse” den indre konflikt.

Det er ligesom at tisse i bukserne, det er en lettelse for en stund, lige der hvor du har fået ”luft”, herefter bliver det en kedelige erfaring. En oplevelse som igen, kan bekræfte dig i, at DU jo har ret.

En erfaring som kan sætte sig som en dyb overbevisning om at alle andre har flere muligheder end dig, andre gør tingene på en forkert måde, folk er idioter, folk er dumme, livet er uretfærdigt.

Når du er landet der.