Forældreskabet.

Når forældreskabet skiller jer ad
Når kærligheden til jeres børn er stærk, men samarbejdet som forældre er blevet svært.

At blive forældre sammen forandrer relationen. Pludselig skal I ikke kun være kærester eller ægtefæller – I skal også finde ud af, hvordan I vil være forældre sammen.

Det kan være en stor opgave.

I skal træffe beslutninger, sætte grænser, håndtere konflikter og finde fælles retning. Samtidig kan I have forskellige værdier, behov og forestillinger om, hvad der er det rigtige for jeres barn.

Nogle gange bliver forskellene så store, at forældreskabet begynder at skille jer ad.

I kan opleve, at de samme konflikter gentager sig. At samtaler om børnene hurtigt bliver til konflikter mellem jer. At den ene føler sig overhørt, mens den anden føler sig kritiseret eller kontrolleret.

Og måske er det blevet svært at finde hinanden som par midt i alt det, der handler om at være forældre.
Når familien er sammenbragt, bliver det ofte endnu mere komplekst

I en sammenbragt familie er der ofte mange flere relationer, følelser og hensyn at navigere i.

Her kan spørgsmålene være:

Hvilken rolle skal bonusforælderen have?

Hvor meget skal bonusforælderen bestemme?

Hvem sætter grænser for hvem?

Hvordan skaber man fælles regler, når børnene kommer fra forskellige familiekulturer?

Hvordan håndterer man forskelle mellem de to hjem?

Hvordan beskytter man parforholdet, når børn og tidligere relationer fylder meget?

Hvordan håndterer man samarbejdet med en eks-partner?

Hvad gør man, når eks-partnerens holdninger eller reaktioner påvirker det nye familieliv?

Hvordan finder man en god balance mellem hensynet til børnene, det nye parforhold og de mange relationer omkring familien?

Det kan være dybt komplekst.

Og når man selv står midt i det, kan det være svært at se, hvad der egentlig foregår.
Jeg hjælper jer med at skabe overblik

Jeg kan hjælpe jer med at forstå det komplekse samspil mellem jer som forældre, jeres børn, eventuelle bonusbørn, bonusforældre og tidligere partnere.

Vi ser på relationerne, rollerne, grænserne og de mønstre, I er blevet en del af.

For ofte handler konflikten ikke kun om den konkrete uenighed.

Den kan handle om noget underliggende:
Hvem har hvilken rolle? Hvem bestemmer? Hvem føler sig udenfor? Hvem føler sig overhørt? Hvor går grænserne? Og hvordan kan I være et par og samtidig være forældre?

Når vi får øje på det, der ligger under konflikterne, bliver det lettere at forstå hinanden og finde nye måder at håndtere det på.
I behøver ikke være enige om alt

Et godt forældreskab handler ikke nødvendigvis om, at I skal mene det samme.

Det handler om at kunne være forskellige og stadig samarbejde.

Det handler om at kunne tale om det svære uden hele tiden at ende i de samme konflikter. Om at kunne sætte tydelige grænser. Om at kunne forstå hinandens perspektiver – også når I er uenige.

Og i en sammenbragt familie handler det også om at finde en måde, hvor alle relationerne kan få en plads uden, at de behøver at konkurrere med hinanden.

Jeg arbejder anerkendende og relationelt og hjælper jer med at skabe et større overblik over de dynamikker, I står i.

Hos mig foregår forløbet mellem jer som voksne. Jeres børn deltager ikke i terapien.

I behøver ikke vente, til konflikterne er blevet så store, at I næsten ikke kan finde hinanden længere.

Hvis I oplever, at forældreskabet skaber afstand mellem jer – eller hvis I står i de særlige udfordringer, der følger med en sammenbragt familie, bonusforældreskab eller et komplekst samarbejde med en eks-partner – kan vi sammen skabe overblik, forståelse og nye muligheder for jeres familie.