Hvad er Yoga – Astanga Yoga
Yoga er en metode til at finde indre fred og harmoni i os selv og med vores omgivelse.
Yoga er efter sigende verdens ældste metode. Den er udviklet gennem mange tusinde års generation af yogier, som har søgt indsigt i det eksistentielle ved livet. Yoga er noget som skal opleves, mærkes og erfares i egen krop. Det er en indre rejse som er helt individuel. Teori, begreber og filosofi er vigtige input til at sætte ord på de oplevelser du får med yogaen, men uden egen erfaring findes meningen ikke.