At tage ansvar for de gemte men ikke glemte følelser, gør en verden til forskel

Der er en minutiøs lille forskel på de følelser som gør dig glad, til dem som sårer dig. Som enten fremkalder livs bobler eller stille tårer. Eftervirkningen er dog ikke til at tage fejl af.

Grænsen er nået, når du bliver ramt. Så er der ingen vej tilbage.

Der hvor dine følelser bliver ramt og du helt ubevidst gør dig selv en lille smule mindre. Der hvor du rynker panden et par millisekunder, og hele din krop snører sig sammen. Der hvor både dit sind og din krop, dropper ned i et såret hjerte. Grænselandet er indtaget og overtrådt.

At betræde grænselandet, er lærerigt. Men det er også frygtindgydende, på flere planer. Når du ”rammes” er der modstand, og fordøjelsen kan ikke igangsættes. Du ”fryser” og alt står stille i produktionsrummet.

Vores følelser er emotionelle vibrationer. Følelser fordøjes forskelligt, alt efter hvorfra de udspringes og hvordan de efterfølgende lander, i dig.

Du er selv ansvarlig for hvordan du vælger at fordøje eller ikke fordøje dine følelser.

Ingen følelser er ufordøjelige, hvis de kommer fra et ubetinget hjerte. Fra et kærligheds system uden forviklinger. Men sådan fungerer verden ikke.

Nemme fordøjelige følelser glider ind sammen med din essens. Optages og lagres i dine erindringer, om at du er OK, og at livet er et behageligt sted at være.

Svært fordøjelige følelser, gemmer sig i sindet et stykke tid. Et kærligt forsøg på at fortolke, oprindelsen og oplevelsen. Er følelsen fortsat ufordøjelig. Har følelsen ikke andet valg, end at sætte sig i din krop og dit sind. Her venter den, som en ufordøjet og uforløst peptide knude. Knuden placerer sig i kroppen, alt efter hvilken bagvedliggende følelse den er ”ramt” med.

Skam og skyld, gemmer sig i halsen.

Forkerthedsfølelsen, gemmer sig i maven osv.

Følelser kan ikke kende forskel på fortid, nutid og fremtid. Når du rammes af en lignede følelse igen, vækkes følelsen til live fra gemmestedet. Du oplever der ved de ufordøjede følelser igen og igen… det bliver et mønster, du genkender om og om igen. Det er ligesom at tygge drøv…. det tager langt tid, at fordøje sådanne følelser. Det kan tage hele livet og nogle går endda i graven sammen med dem. Tiden læger ikke alle sår.

Når grænselandet bliver et ofte besøgt sted, ændres din overbevisning omkring dig selv. Forkerthedsfølelsen bliver dominerende og livet er ikke længere et så behageligt sted at være. Glæden glider ud, og beskyttelse og et stærkt værn mod følelser, bliver et mantra. Ellers sunde og kærlige følelser tages med i dybet.

At tage ansvaret for de gemte men ikke glemte følelser, gør en verden til forskel.

Det er ikke farligt. Følelserne er som dit indre barn, kærlige og omsorgsfulde længsler. Som blot ligger og venter på dit ansvar og din bevidsthed.

At transformere de ufordøjede følelser, er for mig en passion i at give DIG friheden tilbage, til at være den du er. Til igen at kunne lukke glæde, nydelse og rigdom ind i dit liv.

Du har valget. Ingen andre end dig, kan tage ansvaret for dine følelser.

Jeg har om nogen, evnen og færdighederne, til at transformere gemte, men ikke glemte følelser ud af dit system og tilbage til din essens.

Du har valget.

0 replies

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *